Fællesledermøde torsdag d. 26. februar

Tid
kl 19:30 - 21:00
Sted
12. Aarhus lokaler på Skovvangsvej
Til stede
Røntved, Tove, Hanne (delferne), Frederik, Kenni, Boris, Preben, Bitten, Paul, Maiken, Christina (12), Georg, Marit, Martin (RD), Fleur, Simon + en ordenlig stak andre folk (hvem?).
Afbud
?
Referent
Boris

Dagsorden

Der skal planlægges aktivitetsperioder for lejren.

Mødeform: Diskussioner om rammerne i plenum.


Overordnede rammer

Vi laver rammen om til at der fra nu af er 4 aktivitetsperioder.

  • søndag eftermiddag
  • mandag formiddag (gren-aktivitetsperiode)
  • torsdag formiddag
  • torsdag eftermiddag

Tidsmaskinen er et værktøj, som de enkelte aktiviteter kan bruge. De skal tænkes ind i fantasirammen i et eller andet omfang - det er noget man kan snakke med

Der er forslag om at lave drop-in aktiviteter. Almindelig nikken. Ideen er, at man driver den samme aktivitet i flere aktivitetsperioder, således at man som arrangør når at lære sin aktivitet bedre at kende.

Vi satser på at have 10 aktiviteter i alt, hvoraf 3 af dem gerne skulle kunne afsluttes helt i løbet af første halvdel af lejren, så dem der kun er med på den første halvdel af lejren kan nå at følge det til dørs.

Aktivietsforslag

Efter lidt brainstorming, kom mødet frem til følgende bud på aktiviteter:

  • Kæmpe-kuglebane (Forslag fra Marit fra Marselisspejderne (der også har nogle kontakter))
  • Serie-intro til Phineas og Ferb - nogen kender måske ikke serien. Vi spørger Nanna pænt.
  • Bro over søen. (Georg)
  • Vandland
  • Vandraketter ("rumraketter") - forslag fra Christina. Christina spørger "Storm" fra 12. Aarhus.
  • Hamster(h)jul. Noget med at lave strøm. Der er flest der peger på Kenni.
  • Håndværkeraktivitet - der er foreslået tørklæderinge i tin eller lignende. Det fungerer også som drop-in. (Georg)
  • Mad og/eller kage-post - udekøkken. (1. risskov drenge - Martin)
  • Radioaktivitet (Paul m.fl.)
  • Drageflyvning/luftfoto med GoPro. Monas mand er dragebygger. Paul kender også en. (måske Mona. Fleur spørger).
  • Mega-brætspilspost (Forslag fra Maiken) (Ludo/labyrint/bordfodbold) (Vi spørger seniorne)
  • Sæbekassebiler (transportpost)
  • Candice' corner - wellness (Christina (12) + evt. Marit)

Der vil blive snakket videre om aktiviteterne på næste møde.

9. Aarhus har meldt sig til at være med til at lave afslutningslejrbål. De aftaler nærmere med fantasirammefolkene (foreløbigt Nanna).

2. Risskovs klan har meldt sig til at stå for senioraktiviteter. Hvad det helt præcis kommer til at indebære, kommer der mere om senere.

Eventuelt/andet:

Der er spørgsmål om hvorvidt det forventes, at minispejderne sendes hjem efter halv lejr. Lejrledelsen: Halv lejr er et tilbud. De enkelte grupper må benytte sig af det som de ønsker. Indtil flere grupper ønsker at lade deres minier blive hele ugen.

Der er spørgsmål om man må bade i søen. Dem der har set søen fraråder det, da det er mere dynd end vand.

Flere kommenterer, at de ikke har fået indbydelsen. Røntved siger, at den er sendt til samtlige gruppeledere. Røntved tilbyder at forlænge tilmeldingsfristen for dem der ikke har fået.

Simon er til stede, så vi får lavet henvisninger til forsiden af stenmasken.dk til divisionssommerlejrsiden. Lejrens hjemmeside er divi2015.stenmasken.dk.

Preben og Røntved laver et budget i starten af marts. Boris og Røntved sørger for, at indbydelsen kommer op at ligge på forsiden af divi2015.